Den "nye frække dreng i klassen" kan man vel godt kalde MTBeksperten, men helt ny er løbet nu ikke. Det er andet år i træk at makker parret, Nicolaj Liisberg og Christian Bang, sender mere end 100 mountainbikere afsted på den godt 8km lange rute, og det er også for andet år i træk at Team Xypex stiller op med ryttere. Sidste år var det Stig Christensen der fik vredet cyklen over diverse forhindringer, og kom i mål som en flot nummer 16 ud af 86 deltagere. I år var vi tre der tog afsted mod Ganløse eged, for at deltage i den allerede sagnomspundne klassiker MTBeksperten, navnene er: Allan Rosenkilde, Brian Jørgensen og Jan Nielsen. Der var store forventninger til selve løbet, da vores Søndags makker Christian, som er med-arrangør af løbet, allerede havde fortalt gode historier om det og vist os noget af sporet. Et par af stjernerne, Jens Abrahamsson, Jonas Pedersen og Lars Eghoff var troppet op og gav os mere blod på tanden. Starten gik omkring 9.40, en kold start og den ondeste bakke senere triller vi tre Team Xypex rødder ind på stien ned mod første hårnåle-sving, allerede 2 minutter efter start er der lavet hul ned til resten af feltet, vi ligger godt 15 mand i front resten af løbet. Allan og jeg plus en tredje mand finder vores eget tråd, og følges ad på første omgang, Brian er stukket af sammen med resten af flokken. Efter første omgang slipper vores tredje-mand, Allan og jeg fortsætter som på en helt almindelig Søndags tur, dog med 165 pulsslag i gennemsnit. Sporet er spækket med singe-track, rødder og opsatte forhindringer, som enten tages direkte eller gennem "chicken-runs", vi to tager den selvfølgelig direkte, det her er virkelig vores terræn kan vi mærke. Der skal ikke meget uopmærksomhed til før det går galt, en gren får Allan til at stå af cyklen og jeg overtager føringen, det går langsomt op for mig at Allan ikke kan følge med op ad, han har dog mere overskud til at køre forhindringer og tekniske passager, så tempoet passer os begge fint, vi æder langsomt et par ryttere mere inden løbet slutter efter 80 hektiske minutter og 4 hårde men sjove omgange. Det er ikke sidste gang vi står klar på start-stregen til dette fantastisk sjove og anderledes Mountainbike løb, jeg fristes til at sige "Danmarks sjoveste og eneste RIGTIGE mtb løb" Resultatet blev godt, som det ses herunder:
|

